Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


november 1999


Sådan testede vi


Testen af folketingsmedlemmernes e-vaner blev gennemført af anonym afsender.

Testen blev foretaget ved afsendelse af et e-brev til de 165 af folketingets 179 medlemmer som vi kunne finde e-adresser på. På folketingets generelle adresseliste står kun e-adresse på 9 af medlemmerne. Langt de fleste adresser fandt vi ved at lede på partiernes websites. Ikke altid en nem og ligetil opgave, men det lykkedes i stort omfang at finde adresserne. Vi skal ikke fremhæve bestemte partiers websites, men undrede os dog over, at statsministerens website i oktober 1999 som hovedbudskab havde en opfordring til at stemme ved EU-valget i juni!

Vi sendte et fingeret brev med en gymnasieklasse som afsender via en anonym afsenderadresse. Anonymiteten og den fiktive gymnasieklasse var for at undgå et indtryk af, at der var tale om en "mediehenvendelse", som ofte har særlig bevågenhed. Brevet til folketingsmedlemmerne kan du læse her.

Brevene blev sendt til de adresser, som stod ved de enkelte medlemmer. Folketingsmedlemmernes e-adresser er sammensat på vidt forskellig vis. Det hyppigste er, at der anvendes en adresse som i første del er sammensat af partiforkortelse og initialer, derefter @folketinget.dk. Sædvanligvis er adressen ulogisk at forstå for de, som ikke færdes hjemmevandt i folketingets gange. Kun Socialdemokratiet har konsekvent sikret deres folketingsmedlemmer adresser, som kan forstås, typisk fornavn_efternavn@socialdemokratiet.dk..

Et stort antal adresser er baseret på initialer for medlemmernes sekretærer. Vi har oplevet at en del sekretærer har haft svært ved at styre deres mailkonti, når de er modtagere af e-breve til flere folketingsmedlemmer. Som "gymnasieklasse" bliver vi næsten fornærmede, når sekretærer svarer, at vi har sendt e-breve forkert for "jeg er sekretær". Det er måske heller ikke så praktisk, at folketingsmedlemmers e-adresser går til sekretærer, der er på barselsorlov. Måtte vi foreslå, at partisekretariaterne orienterede alle sekretærer, hvilke folketingsmedlemmer de modtager e-breve til:-)

Svarene

Vi modtog 71 svar ud af de 164 afsendte e-breve. Nogle af svarene var formuleret med folketingsmedlemmerne som afsender, nogle med sekretærer som afsender på vegne af folketingsmedlemmerne. Validiteten af disse svar er lige stor. Det vil både teknisk og praktisk være umuligt, at sortere i dette. Det er også en irrelevant sondring, al den stund at sekretærernes arbejde er at servicere medlemmerne - blandt andet gennem at svare på udefra kommende henvendelser fra for eksempel gymnasieklasser.

Alle tal i gennemgangene af svarene bygger på de 71 svar vi modtog. Brevene blev sendt til folketingets medlemmer tirsdag den 13. oktober. De seneste svar er modtaget 2. november. Redaktionen af materialet er afsluttet 4. november.

De enkelte folketingsmedlemmer vi har nævnt i vore artikler, er nævnt med tilladelse fra disse.

Læs også:

Det analoge folketing
Kvinderne har e-magten
Brevet til folketingsmedlemmerne

Søndag Aften 1199

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.